Hun har forsket i skandaler og spotter et mønster. Det er virksomheder med »flotte facader«, der har skeletter i skabet

Stein Baggers fiktive leasingbureauer. Danske Banks estiske vasketøj. Og senest Nordic Wastes bunke bevægeligt affald. Vi har ikke manglet eksempler på virksomhedsskandaler herhjemme. Alligevel synes de hver gang at komme lige meget bag på os. Som tilskuere pirrer skandalerne vores nysgerrighed, og vi spørger os selv, hvad der skete, hvem der gjorde det, og hvad mon konsekvensen vil blive. Christina Kjær stiller et andet spørgsmål: Hvordan kan det lade sig gøre? Efter mange år inden for erhvervslivets vægge, blandt andet hos Novo Nordisk, valgte hun i 2020 at gå forskningsvejen for at undersøge det spørgsmål. Først som ph.d.-fellow hos Center for Corporate Governance på CBS. Nu som forskningschef hos erhvervslivets tænketank Axcelfuture. Fire år og 113 analyser af skandaleramte virksomheder senere har hun et svar. Og det strider formentlig imod din egen opfattelse af rigtig og forkert. »Det er virksomhederne med de flotte facader, der har den højeste forekomst af skandaler,« siger Christina Kjær. En interesse for forklaringer For at forstå, hvordan Christina Kjærs interesse for at forske i årsagen til erhvervsskandaler opstod, bliver vi nødt til at skrue tiden tilbage til 2008. Hun gik selv på Handelshøjskolen og var i gang med sine bachelorstudier, da den store og prestigefyldte investeringsbank amerikanske Lehman Brothers krakkede, og verden blev sendt ud i en voldsom recession, vi i dag kalder finanskrisen. Krisen blev global som følge af nogle boliglån – såkaldte subprime-lån – Lehman Brothers havde købt og videresolgt som kreditobligationer sammensat i komplicerede pakker til investorer. Boliglånene var i deres natur meget risikofyldte, da man tillod økonomisk dårligt stillede personer at tage lån med meget høj rente – en strategi, der kun giver afkast, når boligpriserne ikke falder. Du kan nærmest gætte dig frem til, hvad der skete. Boligpriserne faldt, låntagerne mistede deres evne til at afbetale deres gæld, og både Lehman Brothers og deres investorer begyndte at bløde. Krisen var en realitet. I København sad Christina Kjær til undervisning på CBS og undrede sig over, hvordan det kunne gå til. »De her kreditobligationer var jo blevet vurderet til at skulle være helt fantastiske af de her kreditvurderingsbureauer,« siger Christina Kjær. Kreditvurderingsbureauer er virksomheder, der foretager evalueringer af sikkerheden af en virksomhed eller et produkt, og forinden finanskrisen havde mange af dem garanteret, at obligationerne var så sikre, som noget kunne blive. Men det passede ikke. Vurderingerne var blot en flot facade på en brændende bygning. »Og der må jeg sige, at der stadig findes rigtig mange af de her flotte facader, der minder mig om dem under finanskrisen,« siger Christina Kjær. Vurderinger er vildledende De flotte facader, Christina Kjær hentyder til, er blandt andet virksomhedernes nuværende bæredygtighedskommunikation. I øjeblikket bliver virksomheders bæredygtighedsinformationer ikke reviderede, som det er tilfældet med deres finansielle oplysninger. For at investorer og omverdenen i dag kan se, hvor ansvarlige virksomhederne er, er der derfor opstået en ny gruppe af vurderingsbureauer: ESG-vurderingsbureauer. ESG-vurderingsbureauer udarbejder en rapport og en karakter ud fra en virksomheds miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige ansvarlighed. Da Christina var i gang med at gennemgå 113 skandaleramte virksomheder i forbindelse med sin ph.d.-afhandling, opdagede hun, at de skandaleramte scorede meget højere karakterer end kontrolgruppen. Særligt hvad angik de sociale forhold, var skandalevirksomhederne de bedste i klassen. Samtidig kunne hun se, at selve vurderingerne var »det vilde vesten« og varierede enormt meget, alt efter hvilket bureau, der havde foretaget dem. Problemet er ikke bare alvorligt, mener Christina Kjær, men decideret farligt. Særligt fordi gode ESG-vurderinger i praksis er afgørende for, om nogen vil investere i virksomheden. »Man skal ikke give karakterer for ansvarlighed, hvis ikke det er noget, der er funderet i substans. Det er farligt at give offentligheden en opfattelse af, at en virksomhed er ansvarlig, hvis ikke den er det,« siger hun. »Gratis« at flotte sig Selvom det er et problem, er det ingen overraskelse for Christina Kjær, at ESG-vurderingerne giver et forvrænget billede af virksomheders ansvarlighed. Da hun stadig var hos Novo Nordisk, bestod en del af hendes arbejde i at tale med ESG-investorer. Hendes oplevelse i sin tid dér var, at ESG-målingerne var »fluffy«, og at der »kunne være langt fra ord til handling«. »Der manglede simpelthen substans i ESG-oplysningerne, hvilket betød, at investorerne ikke tog det specielt seriøst,« siger Christina Kjær. Og det har der i høj grad også været, tilføjer hun. Typisk indeholder vurderingerne en række spørgsmål om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold, men uden at der stilles krav til virksomhedens handling eller opfølgning. ESG-vurderingsbureauerne har desuden hver især deres egne metoder, som de ikke lægger frit frem. Derudover bliver oplysningerne ikke efterfølgende revideret af en uvildig part. »Populært sagt har det været 'gratis' at bruge flotte ord om egne aktiviteter,« siger Christina Kjær. Indtil nu. Skeletter skal ud af skabet Til sommer træder et EU-lovkrav ved navn CSRD i kraft. Det påkræver alle større danske virksomheder at udvide deres bæredygtighedsrapportering med over 800 datapunkter. Det er »noget af en mundfuld« for virksomhederne taget i betragtning, at området hidtil har været ureguleret, og loven forventes at blive meget omfattende for virksomhederne at forstå – og ikke mindst at få implementeret, mener Christina Kjær. »Det kræver, at man som virksomhed virkelig investerer i at få hele sin organisation med. Det vil sige, at det skal komme fra toppen. Trapperne skal vaskes oppefra,« siger hun. Hun kommer selv til at stå med sæbe og spand for at hjælpe virksomhederne på vej. For nylig er Christina Kjær blevet ny forskningschef for erhvervslivets tænketank Axcelfuture, der sammen med konsulenthuset EY har stiftet Center for Strategisk CSRD. Her er det hendes opgave sammen med EY-direktør Jan C. Olsen og centrets nye advisory board, der blandt andet tæller topchef Christian Frigast og juraprofessor Linda Nielsen, at kortlægge virksomhedernes nuværende ESG-vurderinger og vejlede dem i, hvad de skal forbedre for at overholde den nye lov. »Problemet har indtil nu været et umodent system. Nu skal virksomhederne selv skabe transparens omkring deres miljømæssige og sociale forhold, og samarbejdspartnere, investorer og omverden skal kunne stole på, at oplysninger også holder vand,« siger Christina Kjær. Hvor lang tid det tager for virksomhederne at omstille sig til de nye regler, tør hun ikke gætte på. Men hun er overbevist om, at planen vil virke. »Vi er på vej mod et paradigmeskifte, hvor det er enormt vigtigt, at de bæredygtighedstiltag, virksomhederne snakker om, også udmønter sig i handling,« siger hun. Fremover tror hun, at det vil være sværere for virksomhederne at gemme deres skeletter i skabet. For er de der, skal vi nok få dem at se. https://www.berlingske.dk/virksomheder/hun-har-forsket-i-skandaler-og-spotter-et-moenster-det-er